Tofaktorgodkendelse – slå det nu til!

Hvad er tofaktorgodkendelse, også kaldet totrinsgodkendelse, totrinslogin, totrinsbekræftelse, totrinsverifikation eller two-factor authentification?
Kort fortalt er det en ekstra sikkerhed der er lavet sådan, at du ud over dit brugernavn og password også har en engangsnøgle som du også skal bruge for at logge ind.

Du kender det fra dit nem-id nøglekort, som i det tilfælde gør at du kan logge ind på f.eks. netbank med brugernavn, password og dit nøglekort, hvor du bruger en nøgle pr. gang.

Men når du f.eks. skal logge ind på Facebook, får du istedet for en nøgle fra et nøglekortet, tilsendt en kode på SMS på din mobil.
Altså en kombination af et brugernavn, password og en i det her tilfælde en mobil.
Når du har slået tofaktorgodkendelse til, skal der altså mere end dit brugernavn og password til for at få adgang til din konto.

På de mest udbredte tjenester som Facebook, Google, Apple, Microsoft, LinkedIn og Dropbox, kan du sikre dine konti.
Dette gøres ved at du oplyser tjenesten om dit mobil nummer og aktiverer totrinsbekræftelse.

Herunder er et eksempel for at slå totrinsgodkendelse som de kalder det, til på Facebook.
Bemærk: jeg vil anbefale at slå følgende til på Facebook:
“Bliv underrettet ved ukendte logins”, “Brug totrinsgodkendelse” og “Vælg 3-5 venner, du kan kontakte, hvis du bliver låst ude”.

Sidstnævnte er din eneste chance for at få adgang til din Facebook konto, såfremt din email til Facebook er blevet hacket og du ikke har haft oplyst dit mobil nummer til Facebook.

Slå din tofaktorgodkendelse til på følgende links:

Facebook

Google konto & Gmail

DropBox

LinkedIn

Microsoft

Apple

Du skal på en del tjenester ikke bruge tofaktor-verifikation hver gang. På Facebook for eksempel, skal du kun bruge det hvis du forsøger at logge ind fra en ny browser, PC eller mobil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *